Skriv til Sukkercoachen

Om det psykologiske


Menneskets tanker og følelser handler jo trods alt om mere end hjernekemi. Lige meget om du er sukkeroverfølsom eller af anden årsag sidder i et sukkermisbrug, bliver du således ikke fri af sukkerslaveriet hvis du ikke også behandler de psykologiske aspekter.

Hvis et bestemt mønster i mange år har styret ens liv, er det sandsynligt at det indimellem dukker op og prøver at komme til at styre igen. Når det sker, er det vigtigt at du er parat til at udfordre mønstret; at du ved hvad du skal gøre for at genvinde styringen.

Målet er bl.a. at du bliver klar over hvorfor/hvordan du spænder ben for dig selv (dit uhensigtsmæssige mønster). Uden denne viden om sig selv, er det selvsagt meget vanskeligt at ændre et uønsket mønster.

Men målet er naturligvis ikke kun at du opnår indsigt i uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, men også at give dig metoder og strategier til at tænke, føle og handle mere hensigtsmæssigt.

Jeg anvender mange forskellige teorier og metoder (læs mere om det under 'Hvem er Sukkercoachen' - Faglig baggrund) til at ruste dig til arbejdet, og lærer dig hvordan du kan have dine redskaber lige ved hånden - for også på lang sigt at have mulighed for at have/genvinde kontrollen med afhængigheden, i stedet for omvendt.

Hvad skal du gøre? Du skal blot være indstillet på at arbejde seriøst og ærligt med dig selv, samt udføre 'hjemmeopgaver' fra gang til gang.