Om sukkerafhængighed

•  at ikke alle sukkerafhængige bliver overvægtige
• at de fleste sukkerafhængige (trods evt. overvægt) er fejl/under-ernærede.
• at både psykiske og fysiske problemer kan skyldes / forværres af sukkermisbrug.
• at ikke alle sukkerafhængige indtager slik, sodavand eller kager (selvom de fleste gør), men til gengæld spiser de store mængder hvidt brød, pasta og andre fødevarer bestående af hurtige kulhydrater.

Kan alle blive sukkerafhængige ?

Ja, enhver kan i princippet blive sukkerafhængig. Det kræver blot overdrevent indtag af sukker over en længere periode - så indstiller hjernen sig på at modtage store mængder sukker - og hvis den ikke får det, vil der hurtigt opstå abstinens-symptomer. Den fysiske del af afhængigheden er dog relativt hurtigt afhjulpet. Men er man også psykologisk afhængig af stoffet (hvis man f.eks. bruger det til trøst) så kræver det et større arbejde at komme fri af det.

Derfor: Trøst ALDRIG dit barn med søde sager! Det vænner blot barnet til regulere sine følelser med sukker, og gør det dårligere til, på egen hånd, at tackle følelsesmæssige udfordringer (hvilket livet er fuldt af). Trøste-slik er første skridt mod en psykologisk afhængighed der er svær at slippe ud af.

Livet er for kort til at være sukkerslave!

Sukker(over)følsomhed

At være sukker'over'følsom vil sige at man er mere følsom overfor stoffets virkning i hjernen - og således får en stærkere reaktion på stoffet end andre gør. Det er derfor man ser nogle børn (de sukkeroverfølsomme) der ikke kan koncentrere sig om andet end slikposen, indtil den er tømt - og andre børn (de ikke-overfølsomme) der spiser lidt af den og lader resten stå, for måske helt at glemme den til sidst. Sidstnævnte børn får simpelthen ikke det samme 'kick' ud af sukkeret som et sukker-overfølsomt barn får.

Sukkeroverfølsomhed er ikke noget man vokser fra - det er bare sådan man genetisk set er indrettet, og derfor er der visse forholdsregler der må efterleves for at man kan fungere godt.